Betalingsbetingelser for Nordisk Film Biografer
Aftaleindgåelsen
Købsaftalen er underlagt dansk rets almindelige regler. Aftalen er først bindende for begge parter, når Nordisk Film Biografer A/S har registreret betalingen.
Levering
Når købet er blevet bekræftet, vil billetten blive leveret pr. e-mail. Er du medlem vil du kunne finde billetten på din medlemsprofil på web eller i vores NFBio app.
I biografen kan du angive dit mobilnummer eller e-mailadresse og få billetterne udleveret.
Tilfredshedsundersøgelse
Vi sender et udvalg af gæster en tilfredshedsundersøgelse om kundeoplevelsen efter filmen, for at undersøge, hvordan oplevelsen med Nordisk Film Biografer har været. Hvis du har modtaget spørgeskemaet, vil der tidligst gå 3 måneder før du kan modtage et nyt.
Betaling
Du kan betale online med ApplePay (kun for NF Bio app), Dankort, Visakort, Visa Electron, JCB, Eurocard, Mastercard og MobilePay. Betaler du med betalingskort hæves beløbet på din konto, når billetterne er klar til afhentning. Al kommunikation, vedrørende betaling, mellem dig og Netaxept, der er Nordisk Film Biografers betalingsformidler foregår krypteret. Der er således ikke andre, der kan se dine kortoplysninger. Dine kortoplysninger sendes direkte til PBS, og Nordisk Film Biografer A/S har ikke adgang til kortoplysningerne. Der opkræves alene det gebyr PBS kræver for at håndtere betalingen.
Gebyr
Online billetpris er inklusiv et 5 kr. gebyr pr. billet. Dette er for at drive den service det er, at man kan købe billetter online, og dækker dermed den bekvemmelighed og sikkerhed, der er i, at du kan købe dine billetter på web eller i vores app.
Billetten
Billetten er dit adgangstegn til et konkret arrangement/forestilling. Billetten er gyldig for ihændehaver og vil som udgangspunkt ikke blive refunderet ved bortkomst.
Refundering
Du kan refundere din billet online på nfbio.dk, op til 24 timer inden forestillingens start. Herefter kan du refundere din billet i biografkiosken i den pågældende biograf inden forestillingens start. Refundering online kræver, at du er medlem af BIOPLUS. Hvis du ikke er medlem, er det kun muligt at refundere din billet fysisk i den pågældende biograf inden forestillingens start.
Købte billetter til koncerter, foredrag, live events broadcastet via satellit, galla premierer og særarrangementer refunderes ikke.
Billetter købt online refunderes af sikkerhedsmæssige årsager kun til det kreditkort, der er brugt til at købe billetterne, hvorfor dette skal medbringes. Du skal kunne fremvise billedlegitimation (pas eller kørekort). Anden billedlegitimation + sygesikringsbevis kan også benyttes.
Bortkomst
Såfremt afhentningskoden mistes, kan billetterne udleveres ved henvendelse i biografens billetkontor. Billetterne udleveres kun mod forevisning af gyldig billedlegitimation samt oplysninger om hvilket telefonnummer og e-mailadresse, som er opgivet ved købet. Såfremt 3. part har afhentet billetterne ved hjælp af afhentningskode eller afhentningskort udleveres erstatningsbilletter ikke.
Om fortrydelsesret
Købet af en biografbillet er ikke omfattet af fortrydelsesretten i forbrugeraftaleloven. Vi tilbyder dog som en service, at refundere købte billetter til ordinære forestillinger. Læs mere om refundering i afsnittet ovenfor.
Aflysning
I tilfælde af aflysning refunderes billetterne ved henvendelse i biografens billetkontor. Ændring af sal, sæde samt mindre ændringer i spilletidspunkt er ikke en aflysning.
Oplysning om klagemuligheder og reklamation
Enhver form for reklamation kan rettes direkte til biografen.
Hvis du ønsker er utilfreds med en vare eller tjenesteydelse købt hos os, er du velkommen til at henvende dig til os på vores e-mailadresse support [at] nfbio.dk (support[at]nfbio[dot]dk).
Du er dog berettiget til at indgive en klage direkte til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk eller via mail: cfk [at] kfst.dk (cfk[at]kfst[dot]dk).
EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her - http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mailadresse support [at] nfbio.dk (support[at]nfbio[dot]dk).
Persondatapolitik
I forbindelse med købet, er det nødvendigt, at du angiver oplysninger som fx navn, adresse, og e-mailadresse. Du kan også oprette en profil med yderligere oplysninger. Nordisk Film Biografer A/S videregiver ikke nogen oplysningerne til 3. part. Som kunde kan du altid få indsigt i de oplysninger Nordisk Film Biografer A/S har registreret om dig, ved at kontakte support. Du kan også gøre indsigelse mod registreringen i henhold til persondatalovens regler herom.
Forbehold
Nordisk Film Biografer A/S tager forbehold for fejl i de listede priser og for udsolgte arrangementer. Nordisk Film Biografer A/S forbeholder sig ret til at ændre på sal og pladstildelingen indenfor samme billetkategori, samt flytte til anden kategori mod at udbetale kunden en eventuel prisdifference.
Andet
Gæster der ankommer efter filmen er startet, vil ikke blive lukket ind i salen, selvom de har gyldig billet.
Kontaktinformationer
Nordisk Film Biografer A/S
Mosedalvej 14
2500 Valby
Tlf. 70 13 12 11
CVR: 28344910
Henvendelser vedrørende betaling kan også rettes til support [at] nfbio.dk (support[at]nfbio[dot]dk).