
CPH:DOX 2025 i Dagmar Teatret
Oplev en af verdens førende dokumentarfilms-festivaler i Dagmar Teatret d. 20-30. marts.
Det er tid til endnu en omgang CPH:DOX!
Filmfestivalen er ikke blot populær herhjemme – den er også internationalt anerkendt for sit skelsættende udvalg af de vigtigste, vildeste og ikke mindst bedste dokumentarfilm.
Igen i år er Dagmar Teatret en af festivalens centrale venues med et hav af film og events på programmet.
Også i Falkoner Bio kan man opleve en håndplukket titel hver dag under festivalperioden.
Vi guider dig herunder til et udvalg af de mest anbefalelsesværdige titler i Dagmar Teatret og Falkoner Bio.
Se det fulde program for DAGMAR og find billetter her
Se det fulde program for FALKONER og find billetter her
12 1/2 STÆRKE ANBEFALINGER
FACING WAR - d. 20/3 kl. 18:30
Følg Jens Stoltenberg i hans sidste år som generalsekretær i NATO, hvor han lover den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, at stå ved Ukraines side, så længe det kræves.
Mød den tidligere stabschef i NATO samt holdet bag filmen til en samtale om diplomati, magtbalancer og de udfordringer, der præger den globale dagsorden
THE SECRET OF ME - d. 20/3 kl. 21:30 & d. 26/3 kl. 16:15
Holdet bag kæmpesuccessen ‘Three Identical Strangers’ er tilbage med en gribende og ikke mindst rystende film om en kvindelig studerende, som opdager en hemmelighed, der vender op og ned på alt i hendes liv.
AI WEIWEI'S TURANDOT + TALK M. AI WEIWEI - kl. 19:00
Den kinesiske verdenskendte multikunster Ai Weiwei besøger Dagmar i anledning af en ny film om hans unikke opsætning af Puccinis ikoniske 'Turandot' på operaen i Rom. Efter filmen kan man opleve Ai Weiwei i samtale med filmens instruktør.
ANIMALITY + TALK MED AI WEIWEI - kl. 21:30
Verdenspremiere på Ai Weiweis seneste film 'Animality' - et kalejdoskopisk billede af menneskets behandling af verdens dyreliv. Efter filmen kan man opleve en længere samtale med Ai Weiwei selv.
ABOUT A HERO - d. 22/3 kl. 19:00
En hel film skrevet af AI med Werner Herzog i en central rolle? 'About a Hero' er et hallucinerende krimimysterium, hvor en AI-version af den legendariske filminstruktør Werner Herzog skal opklare et mistænkeligt dødsfald. Det er en filmatisering af et AI-genereret manuskript, inspireret af Herzogs egne værker.
ZLATAN'S NOSE - Falkoner d. 22/3 kl. 18:30 - Dagmar d. 27/3 kl. 16:30 & d. 28/3 kl. 21:15
Nogen har stjålet næsen fra en statue af den verdensberømte fodboldspiller Zlatan Ibrahimović. Et filmhold hyrer en privatdetektiv til at opklare mysteriet i et virkelig morsomt, vildtvoksende rabalder af en true crime-film.
SKOUSEN: FILM + MINIKONCERT - d. 23/3 kl. 17:00
Kom til eksklusiv akustisk minikoncert med den folkekære sangsmed Niels Skousen. Han er aktuel i en dokumentarfilm instrueret af hustru og filminstruktør Linda Wendel. Portrætfilmen favner seks årtier i musikkens tjeneste.
ANTIDOTE + TALK - d. 23/3 kl. 19:00
Nervepirrende portræt af whistlebloweren og Bellingcat-journalisten Christo Grozev, der afdækker et hold af lejemordere, som rejser kloden rundt og forgifter oppositionspolitikere samt andre trusler mod den russiske regering.
Efter visningen kan du møde Grozev, hvor han vil deltage i en samtale med instruktør James Jones, journalist Bo Elkjær og Anastasiia Kruope fra Human Rights Watch.
MISTRESS DISPELLER + LIVE M. SKYGGEKVINDER & EMMA ROSENZWEIG - d. 24/3 kl. 21:30
Oplev det kinesiske kæmpehit 'Mistress Dispeller'. En forsmået kvinde hyrer en anden kvinde til at sabotere sin mands affære.
Efter visningen vil Sara Bovin fra podcasten 'Skyggekvinder' og forfatter Emma Rosenzweig diskuterer 'den anden kvinde', utroskab og magtforhold i parforhold.
THE PERFECT NEIGHBOR - d. 26/3 kl. 16:45
Denne Sundeance-vinder er en af årets mest nytænkende og visionære film. Den handler om en chokerende og hjerteknusende historie om en fatal nabostrid i Florida, der sætter fokus på juridiske gråzoner i USA.
Første halvdel er udelukkende optaget med de body-cams, som amerikansk politi er udstyret med. Anden halvdel foregår næsten udelukkende foran et overvågningskamera i et afhøringslokale.
THE TYPEWRITER AND OTHER HEADACHES - d. 29/3 kl. 19:15
DOX-redaktionen kalder den årets varmeste film. Filmen giver et medmenneskeligt indblik i den franske socialsektor og følger hverdagen hos et makkerpar, der lever af fikse ting for borgere på kanten af samfundet.
HACKING GATE - Falkoner d. 29/3 kl. 18:30
Filmen, der vandt hovedprisen på den prestigefyldte Tribeca Film Festival i New York, lader os gå undercover i Nordens mest højreekstreme online-miljøer i selskab med en frygtløs, kvindelig journalist. En vild historie fuld af twists and turns.
MR. NOBODY AGAINST PUTIN - d. 30/3 kl. 16:30
Kom med på skolebænken i en af årets dokumentariske sensationer! Filmen følger en modig og ukuelig folkeskolelærer, mens han i al hemmelighed afdækker Putins aggressive militarisering af Ruslands skoler.