You're Next

Aldergrænse
Tilladt for børn over 15 år
Filmlængde
1 time 34 min
Original titel
You're Next
Anmeldelser: (57 votes 61.14%)
Premiere
Instruktør
Adam Wingard
Skuespillere
Sharni Vinson
AJ Bowen
Nicholas Tucci
Vis flere detaljer

I filmen 'You're Next' genforenes familien Davidson, der har ikke set hinanden længe, i et sommerhus for at nyde noget kvalitetstid sammen. Der er dog en grund til, at sidste sammenkomst ligger så langt tilbage. Brødrene Crispian og Drake er nemlig ikke sene til at ryge i totterne på hinanden, mens de andre gæster desperat forsøger at få dem til at slutte fred.

Pludselig opdager en gæst noget mystisk, og snart udbryder totalt kaos: én falder død om, én bliver hårdt såret, og resten kæmper for at komme i dækning for de armbrystpile, der flyver om ørene på dem.

Invasionsmagten er mørke skikkelser iført dyrelignende masker, men alt vendes en ekstra gang på hovedet, da én af gæsterne viser sig at have et særpræget talent.

Med en række decideret overbevisende anmeldelser i USA og seks priser i kufferten er gyseren
’You’re Next’ lidt af et særtilfælde inden for genren, som ofte er udskældt blandt kritikerne.

Filmen er blevet hyldet for at forny den ellers gennemtærskede home invasion-undergenre, der tæller ubehagelige værker som ’Straw Dogs’ (1971), ’The Strangers’ (2008) og senest ’The Purge’ (2013).

Vis mere