
Wild Rose
Du har valgt Næstved
Filmen 'Wild Rose' handler om en musiker fra Glasgow, som drømmer om at blive en Nashville-stjerne. Rose-Lynn har en blakket fortid og en fabelagtig stemme. Hun er født og opvokset i Glasgow, men har altid identificeret sig med countrystjernerne fra USA. Hendes store drøm er at flytte til Nashville og slå igennem som sanger. Den drøm synes dog meget langt væk, når man bor i Skotland, er alenemor til to og arbejder som rengøringskone. Med hjælp fra sin chef, som skaffer Rose et møde med en legendarisk radiovært ved BBC og et par hårde verbale sandheder fra sin mor, er Roses vej til lykken måske kortere end hun tror. Rose spilles af stortalentet Jessie Buckley, der har begejstret publikum og anmeldere verden over med sin autenticitet og fremragende sangstemme. ’Wild Rose’ er en original og opløftende film om familie, livsdrømme og musik, der kommer direkte fra hjertet.