There's Something in the Barn
Du har valgt Storkøbenhavn
Filmen 'There's Something in the Barn' er noget så absurd som en jule-gyser-komedie om norske nisser og dumme amerikanere.
En amerikansk familie arver en gård i Norge og flytter med optimistiske drømme i bagagen til den sære afsidesliggende landsby befolket af sure, lettere fordrukne nordmænd.
Familien aner selvsagt intet om gårdens anden beboer, nemlig den 130 cm høje nisse ude i laden. Og på trods af advarsler fra de lokale, begynder de nu at gøre alt det, man ikke må!
Tre simple regler skal overholdes: Intet skarpt lys, ingen høje lyde, og vigtigst af alt - stil altid en skål risengrød frem til jul!
Brydes disse regler, får man med nissen og alle hans nissevenner at bestille!
'There's Something in the Barn' er en både morsom, fjollet og uhyggelig genrefilm, der tager tykt pis på amerikanere, på vores norske naboer og ikke mindst julen.