Tatami
Filmen 'Tatami' handler om den kvindelige, iranske judokæmper Leila og hendes træner Maryam, der sammen rejser til Judo World Championships fast besluttet på at vinde Irans første guldmedalje.
Midtvejs gennem turneringen modtager Leila og Maryam dog trusler fra Den Islamiske Republik, som kræver, at Leila foregiver en skade og trækker sig fra konkurrencen.
Med både sin egen og sin families frihed på spil, står Leila nu over for en livsafgørende beslutning, om hun skal adlyde Den Islamiske Republiks ordre eller trodse den for at kæmpe videre og forfølge sin drøm om guldet.
Zar Amir Ebrahimi, bedst kendt fra Holy Spider, spiller rollen som Maryam og står også bag kameraet som en af filmens instruktører.
Medinstruktøren Guy Nattiv har også tidligere gjort sig bemærket med filmen Skin.