The Room Next Door
Filmen 'The Room Next Door' er den første engelsksprogede film fra den Oscar-vindende instruktør Pedro Almodóvar (Tal til hende og Volver).
Forfatteren Ingrid og krigsreporteren Martha var nære venner i deres ungdom. Da de mødes senere i livet, har Martha fået konstateret uhelbredelig kræft.
Som venskabet blusser op igen, inviterer Martha sin veninde med på en sidste rejse, bogstaveligt talt.
Martha har besluttet at afslutte sit liv på sine egne præmisser og med værdighed, men det er vigtigt for hende, at ingen efterfølgende kan anklage Ingrid for at være meddelagtig.
Dramaet 'The Room Next Door' byder på to stærke hovedrollepræstationer fra Julianne Moore og Tilda Swinton. Filmen vandt desuden hovedprisen ved Venedig Filmfestival.
Udover Moore og Swinton i de centrale roller, har filmen også et dansk islæt i form af danske Alex Høgh Andersen i en mindre rolle.