A Late Quartet
I filmen 'A Late Quartet' har Robert de sidste 25 år spillet violin i en klassisk stryger-kvartet. Hans kone Juliette er også del af kvartetten, og hun må dagligt høre sin mand klage over solisten Daniel.
Da kvartettens overhoved, cellisten Peter, diagnosticeres med Parkinsons syge og derfor beslutter at trække sig tilbage, antændes et væld af uforudsete følelser hos gruppens resterende, musikalske egoer. Intern konkurrence ser nu ud til at kunne splitte en kvartet, der ironisk nok er kendt for at mestre Beethovens strygerkvartet No. 14, opus 131, som skal spilles uden stop og uden hensyn til livets strabadser.
Med Christopher Walken, Philip Seymour Hoffman, Mark Ivanir og Catherine Keener i de bærende roller får nogle af Hollywoods dygtigste karakterskuespillere lov til at stjæle rampelyset som excentriske musikere med en dagsorden, der ikke kun handler om Beethoven.
Skuespillerne har tilsammen otte Oscar-nomineringer på cv’et og både Hoffman og Walken har vundet den gyldne statuette for henholdsvis ’Capote’ (2005) og ’The Deer Hunter’ (1978).
Instruktøren Yaron Zilberman har tidligere lavet dokumentarfilm, men debuterermed ’A Late Quartet’ indenfor fiktionsgenren.