
Journal 64
Thrilleren 'Journal 64' er den fjerde film baseret på forfatter Jussi Adler-Olsens bestsellers om Afdeling Q.
Denne gang gør nogle håndværkere et uhyggeligt fund i en ældre københavnsk lejlighed. Her finder de tre mumificerede lig siddende omkring et spisebord med en ledig plads klar. Carl Mørck og Assad kommer på sagen, og det store spørgsmål er: Hvem er mumierne? Og hvem er den fjerde plads tiltænkt?
Carl og Assad finder spor tilbage til en berygtet kvindeanstalt på Sprogø, hvor misrøgt og lægelige forsøg med tvangssterilisering stadig finder sted.
'Journal 64' følger efter biografsucceserne 'Kvinden i buret', Fasandræberne' og 'Flaskepost fra P', og er den sidste film i Afdeling Q-serien med Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares i rollerne som Carl Mørck og Assad.
Filmen er instrueret af Christoffer Boe og har bl.a. også Søren Pilmark, Clara Rosager, Fanny Leander Bornedal og Nicolas Bro på rollelisten.