Jagtsæson 2: I medgang og modgang
Du har valgt Storkøbenhavn
Den danske komedie 'Jagtsæson 2: I medgang og modgang' genforener os med trioen Eva, Marlene og Bella.
Eva har mistet sit job, og da presset fra jobaktiveringscenteret bliver for stort, kaster hun sig ud i en rigtig dum plan.
Bella skal nemlig giftes, og eftersom Eva og Marlene skal planlægge hendes polterabend, ser Eva sit snit til at kombinere dagen med en jobsamtale.
Det bliver på ingen måde den polterabend-weekend, som Bella havde drømt om, og den ender bogstavelig talt i bål og brand. Eva må nu kæmpe for at holde sammen på både karriere, kærlighed og venskab i både medgang og modgang.
'Jagtsæson 2: I medgang og modgang' er instrueret af Peter Molde-Amelung, mens Lars Mering og Claudia Boderke står bag manus.
Mille Dinesen, Lærke Winther, Stephania Potalivo og Lars Ranthe er endnu engang klar til at være tåkrummende pinlige... på den gode måde!
Filmen vises ikke med undertekster.