Hvor kragerne vender
Det humoristiske danske drama 'Hvor kragerne vender' handler om den unge forfatter Laura, der har lagt afstand til sin familie på landet og er flyttet til København for at leve det kunstneriske bohemeliv, hun altid har drømt om.
Snart tvinges Laura dog tilbage til sin hjemby, da hun skal deltage i sin brors bryllup. Til hendes overraskelse finder hun ud af, at han skal giftes med hendes barndomsfjende Cathrine. Laura indser, at Catrine har overtaget hendes plads i familien og mærker nu et stærkt ønske om at få den tilbage.
I hovedrollen findes Rosalinde Mynster, som vi blandt andet kender fra I krig & kærlighed og To verdener. Dramaet er instruktør Lisa Jespersens spillefilmsdebut. Jespersen fik stor ros for sin afgangsfilm 'September', da hun blev færdiguddannet fra Den Danske Filmskole i 2017.