Harry Potter og Fangen fra Azkaban
Du har valgt Aalborg
'Harry Potter and the Prisoner of Azkaban' (Harry Potter og fangen fra Azkaban) er den tredje film i serien om den unge troldmand. Harry (Daniel Radcliffe) er blevet 13 år og tilbringer en lang og kedelig sommerferie hos sin skrækkelige familie Dursley. En af dagene kommer Onkel Vernons søster Marge forbi. Hun har altid været ondskabsfuld over for Harry, men denne gang får han til sidst nok og ved hjælp af magi får han hende pustet op til en kæmpe ballon – så hun flyver væk. Derefter stikker Harry af fra familien Dursley, men han tør ikke tage til Hogwarts, for han har brudt reglen om, at man ikke må udøve magi, når man er blandt Mugglerne. Harry bliver samlet op af en mærkværdig bus og sendt til en pub, hvor han møder Ministeren for Magi, Cornelius Fudge. Han har hørt alt om Harrys bedrifter, men bortviser ham alligevel ikke fra Hogwarts. En farlig fange - Sirius Black (Gary Oldman) - er nemlig flygtet fra Azkaban-fængslet, og han er på jagt efter Harry, der kun er i sikkerhed på Hogwarts.