En lille bid af kagen
Du har valgt Storkøbenhavn
Behtash Sanaeeha og Maryam Moghaddams (makkerparret bag prisvinderen ’Balladen om den hvide ko’) slog benene væk under publikum, da de havde verdenspremiere på ’En lille bid af kagen’ på filmfestivalen i Berlin i februar (hvor instruktørparret
pænt måtte blive hjemme, for gør man sig i samfundskritiske film i Iran, så inddrages ens pas). Omdrejningspunktet i den hjertevarme film er den 70-åriga Mahin, som bor alene i Teheran, for hendes mand er død og deres fælles datter er flyttet til Europa. Under en frimodig frokost med veninderne tændes en gnist i hende.
Måske er det alligevel ikke for sent at finde kærligheden? Da Mahin åbner sin dør for romantikken, udvikler det sig til en uforudselig og helt uforglemmelig aften, men lykken er som bekendt lunefuld…