Den sidste rejse
Du har valgt Herning
Den svenske dramakomedie 'Den sidste rejse' er intet mindre end en sensation i Sverige med over 400.000 billetter solgt.
Lars Hammer var i 40 år en populær og passioneret fransklærer i Köping, og da han går på pension, er det med forventning om en masse vin, oplevelser og ikke mindst rejser til hans elskede Frankrig.
Men i stedet for at nyde livet, bliver Lars mere og mere passiv og trist. Hans hustru Tiina og sønnen Filip lægger derfor en plan, der skal gentænde hans livsgnist.
Filip og hans bedste ven Fredrik inviterer Lars med på en begivenhedsrig rejse til præcis den samme by, som familien tog til, da Filip var barn. Samtidig sørger de i al hemmelighed for at iscenesætte nogle af de mest glorværdige øjeblikke fra Lars liv.
Dokumentarfilmen 'Den sidste rejse' fungerer med sine universelle temaer om familiens bånd og generel livsglæde som et rørende og ikke mindst hylende morsomt drama.
Sverige har derfor også indstillet filmen som deres Oscar-kandidat, hvilket normalt er for fiktionsfilm.