Børnene fra Sølvgade
Du har valgt Odense
Familiefilmen 'Børnene fra Sølvgade' er en filmatisering af Renée Toft Simonsens populære bogserie.
De fire søskende Tristan, Kirk, Petra og Katinka bor alene i en lejlighed på Sølvgade sammen med en papegøje. Derfor er der ingen regler, og børnene må helt selv bestemme, hvornår de vil gå i seng og om de gider at børste tænder.
Ingen må vide, at de bor alene, da børnene ikke vil på børnehjem. Det er svært at holde skjult, da både kommunen og skolen begynder at holde øje med dem. Så da Petra skal starte i skole, bliver søskendeflokken nødt til at lægge en snedig plan.
De hyrer en hushjælp ved navn Miss Nelly, som udover at hjælpe børnene med deres voksenproblemer også giver børnene en følelse af at være en rigtig familie igen.
Filmen 'Børnene fra Sølvgade' er en varm, morsom og inspirerende fortælling fra forfratter Renée Toft Simonse (Karlas kabale), der også har skrevet manuskriptet.
Mehdi Avaz (Kollision) har instrueret, mens bl.a. Jakob Faurby, Anders W. Berthelsen, Ditte Hansen, Kirsten Lehfeldt, Lars Ranthe og Katinka Lærke Petersen er på rollelisten.