'The Rocky Horror Show Live'

Let's do the time warp - live!
Du er hermed inviteret til en forrygende og eksklusiv fest med verdens bedste rock’n’roll-musical igennem 40 år for ”one night only”: ’The Rocky Horror Show Live’ fra England d. 17. september i Nordisk Film Biografer Palads og Aarhus! På vej for at besøge en gammel underviser fra college, ender det renskurede og ordentlige par, Brad og Janet, med et punkteret dæk på en stormfuld nat. Men i horisonten anes et lys. Det kommer fra et slot beboet af Dr. Frank N. Furter, der netop nu er i gang med endnu et af sine sensuelle eksperimenter… Gør stiletterne klar til et rockende ridt med tidsløse klassikere som ’Sweet Transvestite’ og ’Dammit Janet’ – og varm hele kroppen op til at Time Warpe med resten af verden, når vi inviterer til en fri, fornøjelig, festlig og fræk fest med ’The Rocky Horror Show Live’ d. 17. september!
OBS: Showet er på engelsk uden danske undertekster!

Arrangement og billetter
Showet vises live d. 17. september kl. 19.45 i Nordisk Film Biografer Palads og Nordisk Film Biografer Aarhus. Billetter koster 125 kr. stk.