Harry Potter Festival i Imperial

Hogwarts skole for heksekunster og troldmandsskab indtager den 28. februar til den 7. marts nordens største muggle-biograf, Imperial.

Her viser vi alle otte Harry Potter-film i kronologisk rækkefølge, så loyale Potterheads kan gense de magiske film på det kæmpestore lærred, mens nye fans kan blive introduceret til J.K. Rowlings magiske univers.

Kom gerne udklædt og ”up to no good”!

PROGRAM: 
28/2: Harry Potter og de vises sten
1/3: Harry Potter og hemmelighedernes kammer
2/3: Harry Potter og fangen fra Azkaban
3/3: Harry Potter og flammernes pokal
4/3: Harry Potter og fønixordenen
5/3: Harry Potter og halvblodsprinsen
6/3: Harry Potter og dødsregalierne - del 1
7/3: Harry Potter og dødsregalierne - del 2

Billetterne koster kun 80 kr. pr. film, og vi garanterer masser af Hogwarts-værdig stemning, mulighed for at møde andre fans før filmen og daglige konkurrencer i salen.

Du kan bl.a. udforske Hogwarts, når vi i samarbejde med PlayStation stiller syv PlayStation 5-konsoller op med det nye spil 'Hogwarts Legacy'.

Filmene vises med original tale og danske undertekster.

Dørerne åbner 45 minutter før første visning.

Vi ses i Imperial!

Harry Potter Søndage i resten af landet
Bor du ikke tæt på København, så skal du selvfølgelig ikke snydes!
I resten af landet inviterer vi til Harry Potter Søndage, hvor vi viser én film 8 søndage i træk.

Læs mere og find billetter her

Harry Potter Festival i Imperial