Forpremiere: 'The Second Best Exotic Marigold Hotel'

Det grå guld i Indien
Sonny (Dev Patel) er i fuld gang med sine planer om flere hoteller og har travlt op til brylluppet med Sunaina. Evelyn (Dench) og Douglas (Nighy) går om hinanden uden at turde sige det, der bør siges, Norman og Carol prøver forholdet af, mens Madge jonglerer mellem to rige tilbedere - uden at se hvad der er lige foran hende. Den eneste, der kender alle svarene er den nye hotelmanager Muriel (Smith), som holder på alles hemmeligheder.Og midt i alt dette dumper sølvræven over dem alle - Richard Gere - ned i den indiske gryde. 'The Second Best Exotic Marigold Hotel' er en dejlig og livsbekræftende fortsættelse til den bundcharmerende komedie fra 2013 - om det at blive gammel med livet i behold! Vi inviterer til forpremiere d. 16/3 i alle Nordisk Film-biografer.

Arrangement og billetter
Forpremieren finder sted mandag d. 16. marts kl. 18.30 i din lokale Nordisk Film-biograf. Billetter sælges til normal billetpris.