"WE WILL ROCK YOU" - FORSALGET STARTER 1. OKTOBER

Den 5. september ville den legendariske Queen-forsanger, Freddie Mercury, være fyldt 72 år, og det skal selvfølgelig fejres med stil!

Derfor kan vi nu afsløre datoen for forsalget til 'Bohemian Rhapsody', der starter mandag d. 1. oktober kl. 10.00, altså en hel måned før filmen får premiere! Samtidig åbner vi også op for forsalget til vores forpremiere, så du kan blive en af de første til at se filmen.

'Bohemian Rhapsody' er en af årets mest ventede film og med god grund! Med det ikoniske rockband, Queen, som omdrejningspunkt, skuespiller Rami Malek i front som Freddie Mercury og dertil tilsat bandets fantastiske repetoire af udødelige hits, ligner det opskriften på succes.

Image removed.

Det biografiske drama fortæller historien om rockbandet Queen, der står bag sange som 'Another One Bites The Dust' og 'We Will Rock You'. Filmen vil fokusere på tiden, fra Queen blev samlet i 1970 op til bandets uforglemmelige optræden ved Live Aid-koncerten i 1985.

Der er ingen tvivl om, at vi glæder os!

Sid klar på nfbio.dk d. 1. oktober kl. 10.00 og få billetten i hus til et af dette års helt store filmoplevelser!