Only Lovers Left Alive

Aldergrænse
Tilladt for børn over 15 år
Filmlængde
2 timer 3 min
Original titel
Only Lovers Left Alive
Premiere
Instruktør
Jim Jarmusch
Skuespillere
Tom Hiddleston
Tilda Swinton
Mia Wasikowska
John Hurt
Anton Yelchin
Jeffrey Wright
Vis flere detaljer

Filmen 'Only Lovers Left Alive' handler om Adam og Eve. De har levet i flere tusind år, været venner med nogle af verdenshistoriens mest spændende kunstnere og bruger nu det meste af deres tid på at fundere over kunst, kreativitet og livet.

Folk der siger, at filmen handler om vampyrer, er præcis den slags mennesker, som vampyrerne Adam og Eve synes er åndssvage. Faktum er dog stadig, at de er vampyrer, der skal have menneskeblod og holde sig fra sollys. Bare en anden og mere virkelighedstro art end dem, vi kender fra andre historier.

’Only Lovers Left Alive’ er med andre ord en aparte vampyrfilm. Mindre ville kendere af instruktør Jim Jarmusch heller ikke forvente. Han har alle dage skabt unikke film, der lever mere på stil og intellektualitet end plot og handling.

I ’Only Lovers Left Alive’ er Tom Hiddleston og Tilda Swinton i centrum som de to hovedroller, men filmens musik, stemning og temaer får mindst lige så meget fokus. Efter et filmårti med både voldelige og romantiske blodsugere, kommer ’Only Lovers Left Alive’ med et frisk bud på en anderledes vampyrfilm.

Vis mere